– Bredemadgård

Primula

Spot On M&Ms i Skive

Så fik vi klaret endnu et show – også denne gang uden fotograf.

Vi medbragte 4 ponyer til M&M i Skive. Conaire fik lov at starte ud – og det gjorde han med bravour. Han fik i alt 41 point, delkarakterer 99878, og en kommentar med på vejen om at han var et hingsteemne. Ydermere opnåede han titlen som Reserve Bedste Hingsteføl af alle racer.
Herefter blev det Cilla og Primulas tur. De havde fået en klasse for sig selv, hvor Cilla fik æren af at stå først, mens Primula stod som nr 2 – dog med identiske point, 88878 og 39 point i alt.
Grace faldt ikke rigtig i dommerens smag, men reddede sig da alligevel 37 point og en placering som nr 2 af 4.

Da vi var de eneste connemaraponyer til fremvisning for hånd, så var vi allerede godt forberedte på, at vi ville få lov at tage Bedst i Racen-titlerne med hjem. Conaire blev Reserve Bedst i Racen, mens Primula tog titlen som Bedst i Racen.

Vi er endnu engang godt tilfredse med vores resultater, og som altid er vi utrolig stolte af vores ponyer. Vi håber at Mountain And Moorland Denmark får succes med at lave showet til en årligt tilbagevendende begivenhed.

Næste punkt på dagsordenen for os herhjemme bliver årets sidste show, Kimbrerskuet. Her går vi i tænkeboks de følgende 10 dage, for at finde ud af hvilke to ponyer vi skal tage med.

Kåring 2018

Så er vi hjemvendte fra årets kåring og show i Avlsforeningen for Connemaraponyer i Danmark. Til kåring stillede vi Anna Livia samt en afkomssamling efter Cilla. Både Anna Livia og Cilla var desværre noget uoplagte under kåringen og Anna Livia endte med
en kåring i IIA, mens afkomssamlingen efter Cilla fik 21 point. Yderligere havde jeg æren af at fremvise vallakken Enghøjs Rebel Joy, som blev bedømt til I.V.

Anderledes vellykket blev årets show for os. Jeg startede ud med at vinde årets mønstringskonkurrence med Rebel Joy, med 45 point i alt. Conaire blev tildelt 1. præmie og en virkelig god beskrivelse i følklassen – hvor han var eneste deltager – Grace vandt 5-8 års klassen og blev tildelt 23 point. Anna Livia blev nr 4 i samme klasse, med 22 point. Cilla vandt klassen for 13-19 års hopper, ligeledes med 23 point, mens Primula blev tildelt 23 point og titlen som Grand Old Connemara i klassen for 20 års og ældre, hvor hun var eneste deltager. Derefter stillede vi en hoppefamilie efter Primula, som blev tildelt 23 point. Herefter var det tid til udpegning af årets Champion og Reserve. Her havde vi æren af at være 3 ponyer blandt de tilbageværende 5 – mens en fjerde også var fremvist af mig – og Cilla blev således Reserve Champion, mens Nyholts La Fleur blev Supreme Champion, meget velfortjent.

Vi er utrolig stolte af vores ponyers flotte præstationer og beskrivelser, i særdeleshed af Cillas udnævnelse.

Herudover deltog også Jamiro i Kvalitetsbedømmelse i spring. Det var dog varmt, og vi var begge uoplagte, der til sidst på dagen, og vi endte med endnu en sølvmedalje.

Capall Daimhín er født

Capall Daimhín 2013Så er årets første føl her. Det blev til en dunfarvet hingst efter Ardbear Tom ud af Hyldens Primula. Han har fået navnet Daimhín, der betyder hjort eller okse. Det udtales DA-veen. Han er første føl med Theresa og Williams stutterinavn, Capall.

Han er til salg.

 

Senest opdateret

22/5 Faith er oprettet
7/6 2018
Conaire Mór er oprettet
23/10 2017
 Graces beskrivelse og C-nummer er tilføjet hendes side
9/8 2017
Indlæg om årets kåring tilføjet, resultater under Grace, Donna og Cilla opdateret