– Bredemadgård

Dyrskue

Roskilde Dyrskue 2019

I sidste weekend udstillede Anne en samling efter Cilla, bestående af Cilla, Grace Og Anna Livia, på årets dyrskue i Roskilde – og det endte som en fuldstændig magisk weekend <3

Fredag stod på åbning af skuet, og her havde Grace og jeg æren af at møde kronprinsessen, som Ridehesten.com har foreviget med et fantastisk billede, som kan ses på linket her: https://www.ridehesten.com/nyheder/kronprinsessen-kastede-stjernestov-over-roskilde-dyrskue/60103

Fredag bød også på bedømmelser, som resulterede i 24 point til Grace – med en indledende kommentar fra dommeren til publikum, om at hvis man ikke kendte til Connemaraponyen, så var det sådan her den skulle se ud. Det er en fuldstændig enestående oplevelse at høre sådan en beskrivelse af sin pony, som er et produkt af mange års hårdt arbejde.
Cilla fik 23 point og Anna Livia fik 22 point, mens samlingen også fik 23 point og en fantastisk flot beskrivelse. Både samlingen og Grace blev tildelt ærespræmie. Vi er utrolig stolte af vores ponyer, og føler virkelig at vi for alvor begynder at høste belønningen for det arbejde, vi har gjort, som har strakt sig over mange år..

Lørdag bød på fælleskonkurrencen om Skuets Bedste Samling, hvilket ikke er noget vi har prøvet før. Jeg kan ikke sige at det gik udelt godt, men vi lærte for alvor noget af det.

Søndag var Grace og jeg udtaget til mønstringskonkurrencen, og på trods af, at det ikke var vores bedste præstation til dato, så endte vi alligevel på en 6. plads ud af 20, så det er vi godt tilfredse med.

Alt i alt en weekend der gik over al forventning, og som det i den grad bliver svært at overgå. Ikke at vi ikke skal gøre forsøget 😉

Showsæsonen er startet

Vi har skudt showsæsonen igang på bedste vis. Til Landsskuet i Herning medbragte vi Grace med føl, samt Aicha og Durrus, sidstnævnte har været på hingstebesøg hos Jamiro. Aicha og Durrus fik begge 22 point og beskrivelser som passer rigtig godt til vores egne tanker om dem. Grace indkasserede 23 point og ærespræmie, samt en fløjplads, med en rigtig fin beskrivelse. Hun blev ligeledes udtaget til konkurrencen om Skuets Bedste Følhoppe mens Conaire blev udtaget til konkurrencen om Skuets Bedste Føl. Grace gjorde flot figur og opnåede 6×9,5 for type og 6×9 for bevægelse og fremvisning af et fuldstændig enigt dommerpanel. Det rakte til 111 point og en 8. plads, lige midt i feltet. Conaire opførte sig særdeles pænt, men blev ikke blandt de 5 placerede føl.

Næste gang det går løs er lige om lidt – til årets kåring i Avlsforeningen for Connemaraponyer i Danmark, hvor vi medbringer Anna Livia til kåring og show, Cilla stiller med afkomssamling, Grace og føl til show (og med i afkomsamlingen), samt Primula, som stiller med en hoppefamilie. Ved samme lejlighed afholdes Kvalitetsbedømmelse, hvor Jamiro skal forsøge at erstatte sin sølvmedalje i spring med en af guld, og hvor Anna Livia skal prøve kræfter med sit første ridearrangement, hun stiller i dressur.

Senest opdateret

22/5 Faith er oprettet
7/6 2018
Conaire Mór er oprettet
23/10 2017
 Graces beskrivelse og C-nummer er tilføjet hendes side
9/8 2017
Indlæg om årets kåring tilføjet, resultater under Grace, Donna og Cilla opdateret