– Bredemadgård

Ikke kategoriseret

Velkommen 2018

Året 2017 er gået og vi skriver nu 2018. 2018 blev et år på godt og ondt her på stutteriet.

Vi ventede i år 3 føl. Heraf fik vi to skønne hingsteføl, A Different Corner og Blueberry Jam, mens vi desværre mistede det tredje føl. Han var desværre dødfødt.
Vi har også sendt tre hopper til hingst, hvoraf både Bredemadgårds Grace O’Malley og Dambækgårds Pretty Pearl vendte hjem med en termin i slutningen af maj. Men Degneloddens Donna har vi desværre måttet hente uden held – og med en dom fra dyrlægen der tyder på, at det ikke vil kunne lykkes at sætte hende i fol nogensinde igen.
Yderligere er Bakkedals Primadonna, som har stået med føl i år, blevet diagnosticeret med spat, og skal udredes yderligere her i det nye år for at finde ud af om eller hvad vi kan gøre for hende. Ærenlund Potentillae, Jasmin i daglig tale, står med jævne mellemrum med smerter i bringen, og dyrlægen har mistanke om betændelse i 7. halshvirvel. Hendes trivsel går op og ned, og måske er det snart tid til at sige farvel til hende.

I sommers brækkede Anne også benet, og vi har derfor måttet flytte alle ponyer til Mors her i vinteren, da hun endnu ikke er godt nok gående til selv at passe dem. Det betyder at vi har lidt for mange heroppe, og vi kan være nødt til at revidere vores ideer om ifoling i 2018 lidt. Vi havde ellers planer om op til 4 hopper i fol, men må nok nedjustere til 2.

Til shows og dyrskuer blev det til en blandet oplevelse – vi måtte melde fra til Roskilde, da Grace, efter at have siddet fast i stalden, var uoplagt og ikke kunne nå at blive klar. Til kåring i DCPS måtte vi opgive at medbringe Hohnhorst Jamiro og Copshawholm Blueberry Girl, da ingen af dem var i kåringskondition. Og 2017 blev virkelig frameldingernes år herhjemme, da vi til Kimbrerskuet også måtte melde fra – denne gang Jasmin.
Til Landsskuet opnåede vi to bedømmelser, som vi ikke var enige i, med 22 point til Grace og 21 point til Capall Anna Livia. Begge hopper har siden opnåede point vi mener passer bedre til deres kvalitet. Grace til kåringen, hvor hun opnåede kåring i 1. kl. med medalje, med de flotte karakterer 9889-88-988-9, samt en udnævnelse til Kåringens Bedste Pony og 23 point til show. Anna Livia tog vi med til Kimbrerskuet, hvor vi udstillede for første gang, hvor hun opnåede fløjplacering og 23 point.

Vi håber på en smule mere held i 2018 og ønsker godt nytår herfra stutteriet.

Kåring 2017

Sikke en oplevelse vi har haft til årets kåring! Vi tog afsted og var lidt nervøse for, hvordan det nu skulle gå at få vist Grace frem, da hun pga. Landskue og ifoling ikke er nået at blive trænet voldsomt meget inden… men vores spekulationer blev for alvor gjort til skamme og Grace leverede varen på allersmukkeste vis. 1. kl. fløj med medalje blev det til – og sørme om ikke hun også snuppede titlen som Kåringens Bedste Pony! Armene er stort set ikke kommet ned endnu, og vi glæder os om muligt endnu mere til næste års føl efter hende.

Til showblev vi nr 3 i mønstringskonkurrencen, og også nr 3 i hendes showklasse, med 23 point. Her var hun træt og de to andre hopper havde mere at give af 🙂

Vi medbragte også Donna til show, og hun vandt sin klasse, fik 23 point og sluttede blandt nr 3-5 i kampen om Supreme Champion, som blev vundet af Kingstown Boy, som så helt fantastisk ud.

Føl til næste år

Indtil videre er to hopper scannet ifol – Bredemadgårds Grace O’Malley er i fol med Bechs Prince Tomaltach med termin ultimo maj og Dambækgårds Pretty Pearl eri fol med Bechs Prince Keean og har termin primo juni 2018.

Bredemadgårds Aicha vil blive forsøgt sat i fol omkring 30-dagesbrunsten i august.

Degneloddens Donna er stadig til hingst. Undersøgelser af hende viser imidlertid at sandsynligheden for, at hun kan komme i fol ikke er så stor da hendes livmoder tager væske ind og hun derudover ikke selv modner æg. Hun er sprøjtet igen og får en sidste chance, hvor hun skylles efter bedækning, og så ser vi om det lykkes. Ellers må vi desværre nok erkende at det er slut, og at vi ikke får den ønskede arvtager efter hende.

Føl nr 2 er landet

Så blev også føl nr 2 født. Endnu en gang ca. tre uger før tid. Man skulle næsten tro, at de havde aftalt det 😉 Også denne gang blev det til et hingsteføl. Han er palomino, men bliver skimmel.

Han får navnet Auriklens Blueberry Jam.
Han er efter Hohnhorst Jamiro med Copshawholm Blueberry Girl som mor. Da begge forældre er testet N/N for HWSD, så er han pr definition også fri. Han er til salg.

Landsskuet 2017

Så, vi er nyligt hjemvendte fra årets Landsskue i Herning. Vi medbragte Bredemadgårds Grace O’Malley og Capall Anna Livia. Det blev en lidt skuffende affære. Begge hopper fik at vide at de manglede udtryk, og Anna Livia fik betegnelsen ret god type. Vi føler ikke at dommeren havde godt nok styr på at vurdere typen hos de udstillede ponyer.  Derudover virker han både flink og kompetent – han mangler bare større indblik i diversiteten i connemaratypen.

Begge hopper fik imidlertid gode kommentarer med på vejen for deres bevægelse og Grace var dagens bedst gående connemara, med særdeles god skridt samt god trav.

Grace fik 22 point og Anna Livia fik 21. Cilla blev også udstillet, både som enkeltindivid og som samling med vores to og opnåede også 22 point for begge dele.

Årets første føl!

Årets første føl har meldt sin ankomst – med lidt drama til. Gyrithe kom ud til morgen og forventede at finde Primadonna med et føl. Hun fandt Primadonna – på den forkerte side af hegnet, uden føl, desperat kaldende. Hele grunden blev gennemsøgt, før den lille stakkel blev fundet i naboens have, hvor han lå og sov sødt. Mor Primadonna var lykkelig for at se sit føl igen, han var imidlertid noget skræmt over hende den store firbenede der prøvede at komme i nærheden af ham og genforeningen blev derfor lidt af en kamp – til sidst lykkedes det dog og alt er fryd og gammen igen.

Føllet er en lille BEC hingst, efter Hohnhorst Jamiro/Bakkedals Primadonna. Han er til salg.

HWSD test

Vi har fået testet 7 af vores ponyer, 6 negative og en bærer. Det er vi ganske tilfredse med. Alle tre føl i år vil være negative, da begge forældre er det.

Vi har fået testen udført hos Weatherby’s i Irland. Vi har oplevet god dialog med dem, men det har taget en del tid. Vi kan umiddelbart godt anbefale dem, men sørg for at være ude i god tid. Hvis det haster, så kan jeg forstå at det bedre kan betale sig at bruge UC Davis i USA.

Roskilde Dyrskue 2015

Bedre sent end aldrig kommer her en lille beretning fra årets eneste arrangement herfra; nemlig dyrskuet i Roskilde. Det er jo en årlig tradition at vi farer til det sjællandske, når dyrskuet i Roskilde slåes op. Anne bor jo heldigvis på Møn, så hun udstiller dyrene, og så holder vi mini-familieferie derovre 😉

I år var ingen undtagelse, men ovenpå sidste års strabadser med masser af shows med flere ponyer hver gang, satte vi pris på, kun at skulle medbringe én enkelt. Årets eneste repræsentant for stutteriet blev den nu 2-årige Capall Anna Livia. Hun har været vist frem et par gange indtil videre – tre i det hele faktisk, og hun er blevet bestøvet med æren af fløjpladsen alle tre gange, og dette års dyrskue var ingen undtagelse.

Hun stod fløj med 22 point, og fik bl.a. beskrivelsen “særdeles god type”, så vi er selvfølgelig stolte, og håber da at hun fortsætter sin gode stime, og står fløj igen når det går løs igen til næste år 😉

Hun repræsenterede også connemaraponyen i fælleskonkurrencen om skuets bedste 2 års hoppe. Hun fik rene 9-taller for type, rene 8-taller for bevægelse, og 7-taller og et enkelt 8-tal for fremvisningen, på trods af, at den blev udført af undertegnede, som på daværende tidspunkt var i 19. graviditetsuge, og at den unge dame fik det svært med trygheden og tålmodigheden da hoppen før hende stod sin tur.

 

Theresa

Kåring og Show 2014

DSC09044Til årets jubilæumskåring medbragte vi to stk. ponyer, Degneloddens Donna og Capall Anna Livia.

Lørdag blev Donna genfremstillet til kåring, og opnåede en fin 2A, med bl.a. 8 for type og 9 for hoved og hals.

Søndag startede Anna Livia dagen med at stå fløj i 1 års klassen, med en flot beskrivelse og en sølvmedalje. Donna skulle på lige før frokost i klassen for 13 års og ældre hopper, og midt under skybrud og tordenvejr opnåede hun en virkelig flot 2. placering i et meget, meget stærkt hold af indtil flere 1.kl. hopper, med en flot beskrivelse og en flot, flot guldmedalje.
Hun skulle i ilden igen i klassen for Skimler, og også her gik det over al forventning, og hun blev placeret som nr 3 i et hold der, udover hende, kun talte 1.kl. hopper, og hun stod foran min. en der er kåret med medalje. Også her fik hun guld.
Pga. sin andenplacering i den første klasse reddede hun sig også en billet til konkurrencen om Best In Show. Her blev hun taget ud som den 4. ud af 10, men hvad gør det med den perlerække af ponyer der stod foran hende 😉

Det er svært at få armene ned herhjemme, vi synes vi har fået den bedste afrunding vi kunne tænke os på showsæsonen, og vi glæder os til at køre på igen næste år!

DSC08868

Senest opdateret

23/10 2017 Graces beskrivelse og C-nummer er tilføjet hendes side
9/8 2017
Indlæg om årets kåring tilføjet, resultater under Grace, Donna og Cilla opdateret