Banner with logo and name of Auriklen Connemara

Spot On M&Ms i Skive

Så fik vi klaret endnu et show – også denne gang uden fotograf.

Vi medbragte 4 ponyer til M&M i Skive. Conaire fik lov at starte ud – og det gjorde han med bravour. Han fik i alt 41 point, delkarakterer 99878, og en kommentar med på vejen om at han var et hingsteemne. Ydermere opnåede han titlen som Reserve Bedste Hingsteføl af alle racer.
Herefter blev det Cilla og Primulas tur. De havde fået en klasse for sig selv, hvor Cilla fik æren af at stå først, mens Primula stod som nr 2 – dog med identiske point, 88878 og 39 point i alt.
Grace faldt ikke rigtig i dommerens smag, men reddede sig da alligevel 37 point og en placering som nr 2 af 4.

Da vi var de eneste connemaraponyer til fremvisning for hånd, så var vi allerede godt forberedte på, at vi ville få lov at tage Bedst i Racen-titlerne med hjem. Conaire blev Reserve Bedst i Racen, mens Primula tog titlen som Bedst i Racen.

Vi er endnu engang godt tilfredse med vores resultater, og som altid er vi utrolig stolte af vores ponyer. Vi håber at Mountain And Moorland Denmark får succes med at lave showet til en årligt tilbagevendende begivenhed.

Næste punkt på dagsordenen for os herhjemme bliver årets sidste show, Kimbrerskuet. Her går vi i tænkeboks de følgende 10 dage, for at finde ud af hvilke to ponyer vi skal tage med.


Udgivet

i

af