Auriklen

– Bredemadgård

Landsskue i Herning

Bredemadgårds Bernadette kom hjem fra sidste uges Landsskue med 23 point og ærespræmie samt en særdeles god beskrivelse. Vi er stolte af resultatet og er spændte på hendes kåring d. 3/8, hvor vi håber hun kan opnå et ligeså godt resultat.

Vi medbragte også Auriklens Líadan. Hun fik 21 point, som vi også havde forventet, men hun fik sig en lærerig tur, hvor hun fik prøvet at være med i byen og hun klarede det rigtig flot.

Sidst, men ikke mindst, så var Cali med i showet connemaraponyerne stillede med. Vi kom med på et afbud, og egentlig havde vi taget Jamiro med, men han kunne ikke holde til at stå bundet i boksen deroppe og vi måtte køre ham hjem igen. Men så er det jo heldigt vi har gode gamle trofaste Cali der kunne springe til i sidste øjeblik 🙂

 

Alt i alt har det været nogle rigtig gode dage, og vi håber vi ses igen til næste år – med ligeså stort fremmøde blandt connemaraponyerne, det var fantastisk at være en del af de 11 udstillede ponyer 🙂

Landbrugsmessen Gl. Estrup

Degneloddens Donna 2013

Degneloddens Donna fik 23 point og ærespræmie ved weekendens dyrskue

I weekenden var vi til dyrskue i Gl. Estrup. Vi medbragte Degneloddens Donna og Bredemadgårds Aicha.

Donna kom hjem med 23 point og ærespræmie og en deltagelse i konkurrencen som skuets bedste hoppe, hvor hun fik 83 point, og dog blev placeret i den lavere ende af feltet, men vi er godt tilfredse. Aicha fik 22 point.

Vi havde en rigtig dejlig weekend, dog kunne det have været hyggeligt med flere repræsentanter for racen. Måske det kommer næste år – vi kommer i hvert fald igen.

Første gang med rytter

Bredemadgårds Bernadette og Bredemadgårds Grace O'Malley

Bernies første tur med rytter

I løbet af pinsen har vi været på ryggen af Sameera, Spunken, Malina og Bernadette for første gang.
Det gik rigtig fint for alle 4.

Arbejdet fortsætter for Sameera og Malina, mens Spunken og Bernadette venter lidt endnu med den videre tilridning.

Vi har desværre kun fanget billede af Bernies første tur.

Jamiro til stævne

Jamiro 2013

Jamiro og Trine blev nr 2 i LC1 11/5

Jamiro og hans stævnerytter, Trine Linnebjerg Nørgaard, har igen været til stævne. Denne gang i Broagerlands Rideklub, hvor de red en LC1 til 71,25 %, hvilket rakte til en 2. plads ud af 12 startende.
Det var Jamiros første stævne på udenbane og programmet igennem viste han lidt uro fortil, ligesom han blev lidt for dyb for Trine indimellem, men alt i alt et rigtig fint program – de udgør en rigtig flot equipage.

Jamiro er en rigtig dejlig pony at have med til stævne, også udenbys. Han opførte sig eksemplarisk, omend noget han var meget energisk og kunne sagtens have gået to klasser på dagen i stedet for bare en. Han har virkelig udviklet sig til en fantastisk brugspony og vi er meget spændte på at begynde at bruge ham i avlen.

Senest opdateret

7/6 2018 Conaire Mór er oprettet
23/10 2017
 Graces beskrivelse og C-nummer er tilføjet hendes side
9/8 2017
Indlæg om årets kåring tilføjet, resultater under Grace, Donna og Cilla opdateret