– Bredemadgård

Om stutteriet

Folket Bag
Stutteriet består af 4 generationer; Anne og Hans Erik, der bor på Bredemadgård på Møn, Peter og Gyrithe, der bor på Auriklen på Mors og Theresa og William og deres to børn, Aedan og Clare, der bor i Sønderborg på Als. Ponyerne er fordelt på disse tre steder.
Det er Theresa der tager sig af træningen og fremvisningen, både ridemæssigt og til skuer. Det er også Theresa der administrerer hjemmesiden og vores profiler på diverse hjemmesider.

 

Hvad avler vi efter?
Vi avler efter den perfekte connemarapony: En stærk, talentfuld pony med et godt hoved der kan bruges til hele familien.
Vi går efter kvalitet fremfor kvantitet – hellere lidt men godt. Vi går efter at avle gode brugsegenskaber i dyrene uden at give afkald på typen. Samtidig går vi op i, at vores ponyer er velopdragne og kan bruges som pony til hele familien. Vi ser gerne at vores ponyer har vist, at de også kan bruges i ridningen, men dette har desværre sine begrænsninger uden ponyrytter i familien.

 

Avlsmateriale
Vores primære linie i fremtiden ser ud til at blive Lady Jane-familien, som vi er rigtig glad for. Vores erfaring er, at denne linie giver gode, brugbare dyr med god type.
Vi håber også på en hoppe fra kombinationen af Jamiro og Primadonna, der kan føre vores gren af Connemara Grey-familien videre. Familien betyder noget specielt for stutteriet, da Linå Vesterskov Helga eller Taiga til dagligt, som er den første connemara vi har stiftet bekendtskab med, tilhørte denne familie. Vi håber at kunne bygge en god gren op med hendes datter, Primadonna.

 

Hvorfor Connemaraponyer?
Da Theresa startede på rideskolen Bakkedal, fulgte Gyrithe med. Hun startede med at ride på oldenborgeren Sandra, men da hun blev skadet fik hun i stedet Connemarahoppen Taiga at ride på. Da Sandra var klar igen fik Gyrithe lov at vælge, men der var nu ingen tvivl om, at det skulle være Taiga. Det blev starten på et stort forbrug af tid og penge.
Connemaraponyen kan bruges til alt hvad man har lyst til at bruge den til. Samtidig har den fantastisk temperament, der gør den ideel til familier. Ponyen fås også i mange forskellige størrelser, så man kan være med selvom man er forholdsvis høj. Det er en pony der kan bære noget.
Dens brugsegenskaber er også fantastiske. De er super gode konkurrenceponyer, som vi gerne vil arbejde på at få frem i toppen igen. Der er i flere år blevet avlet connemaraponyer til avlerne, og man har ikke fokuseret nok på brugsegenskaber. Dette har gjort at connemaraponyen ikke er ligeså langt fremme som tilsvarende racer, som f.eks. DSP og New Forest. Det er ærgerligt, for vi mener der er meget mere i connemaraponyen end det, vi mener bestemt at type og brugsegenskaber er forenelige.

2 kommentarer til Om stutteriet

  • Hej
    Vi leder efter en pony, til vores datter på 13 år.
    Hun er dressurrytter, og mangler en lærepony.
    Hun er lang benet så det er en max 1 pony vi søger.
    Har i en som kunne være interesant ? Vi bor på Mors.

    • Hej Charlotte. Den eneste vi har, som ville kunne gå som lærepony, han er desværre lånt ud. Så lige nu har vi desværre ikke nogen. Måske stutteri Skærgården (Skaergaarden.dk), stutteri Langtoftegård (langtoftegaard.dk) eller stutteri Springer (springerconnemara.dk) har hvad du søger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Senest opdateret

7/6 2018 Conaire Mór er oprettet
23/10 2017
 Graces beskrivelse og C-nummer er tilføjet hendes side
9/8 2017
Indlæg om årets kåring tilføjet, resultater under Grace, Donna og Cilla opdateret